Ekstratropisk cyklon

Hvordan de dannes og udvikles

‍Ekstratropiskecykloner dannes på de mellemste breddegrader, typisk mellem 30° og 60° bredde, hvor kold polarluft møder varm tropisk luft ved en vejrfront. Denne dannelsesproces kaldes cyklogenese.

Den begynder ofte som en stationær front, en grænse mellem to luftmasser med lille eller ingen bevægelse. En forstyrrelse, som regel fra jetstrømmen, får fronten til at bøje og skaber et bølgelignende mønster. Når systemet intensiveres, dannes der en tydelig koldfront og varmfront.

Når den hurtigere koldfront overhaler varmfronten, tvinges varm luft op i luften i en proces, der kaldes okklusion. Dette markerer cyklonens modne fase, hvor den typisk er stærkest. Uden temperaturgradienten til at drive den, begynder systemet at forsvinde.

Ekstratropiske vs. tropiske cykloner

‍Selvom begge er lavtrykssystemer med roterende vinde, ligger deres grundlæggende forskelle i deres energikilde og struktur.

Ekstratropiske cykloner har en kold kerne, hvilket betyder, at luften i deres centrum er koldere end det omgivende miljø. Deres energi kommer fra den vandrette temperaturforskel mellem luftmasserne. De er meget større end tropiske cykloner, og deres stærkeste vinde findes typisk højere oppe i atmosfæren. De kan også absorbere eller udvikle sig fra tropiske cykloner under den ekstratropiske overgang.

Tropiske cykloner, som f.eks. orkaner, har en varm kerne og får deres energi fra den varme, der frigives ved kondensering af vanddamp over varmt havvand. De er mindre og mere kompakte med deres mest intense vinde og nedbør koncentreret nær centrum, og de mangler vejrfronter.

Deres rolle i tryksystemer og global atmosfærisk cirkulation

‍Ekstratropiskecykloner er det primære eksempel på et lavtrykssystem på de mellemste breddegrader. Den stigende, mindre tætte luft i disse systemer fører til skydannelse og nedbør. På et vejrkort er en cyklons centrum markeret med et stort "L".

På grund af Corioliseffekten drejer vindene indad og mod uret på den nordlige halvkugle og med uret på den sydlige halvkugle. De er en afgørende komponent i den globale atmosfæriske cirkulation og en nøglemekanisme i Ferrel-cellen. De fungerer som gigantiske atmosfæriske varmemotorer og overfører varme fra troperne mod polerne og kold luft fra polerne mod ækvator, hvilket hjælper med at afbalancere det globale varmebudget.

Ekstratropiske cykloner og bombogenese

A bombe-cykloneller bombogenese, er en bestemt type ekstratropisk cyklon, der gennemgår en periode med hurtig og intens styrkelse. Fænomenet er defineret ved et betydeligt fald i det atmosfæriske tryk- mindst 24 millibar (mb) på 24 timer. Navnet "bombe" kommer fra den eksplosionsagtige hastighed af trykfaldet.

Bombecykloner dannes ofte, når en kraftig jetstrøm giver de ideelle betingelser for hurtig intensivering. De kan give ekstremt hårdt vejr, herunder vindstød af orkanstyrke, kraftig nedbør (sne eller regn) og farlige kystoversvømmelser.

Tilknyttede vejr- og miljøpåvirkninger

‍Ekstratropiskecykloner er en primær drivkraft for vejret på de mellemste breddegrader. Tilstedeværelsen af vejrfronter betyder, at disse systemer kan producere en række forskellige vejrforhold, herunder kraftig regn, sne, slud eller is. De kan også generere kraftige vinde og tordenvejr.

Miljøpåvirkningen kan være både ødelæggende og gavnlig. Kraftig vind og kraftig regn kan forårsage omfattende skader, strømafbrydelser og oversvømmelser. Men de er også afgørende for at levere nedbør til landbrugsregioner og for at genopbygge ferskvandsforsyninger. I havmiljøer kan deres stærke vinde nogle gange udløse upwelling, en proces, hvor næringsrigt, koldere vand fra det dybe hav stiger op til overfladen og understøtter marine økosystemer.