Sort is

Ved hvilken temperatur får man sort is?

Sort is dannes oftest, når lufttemperaturen er på eller lige under 0 °C (32 °F). Det kan dog også udvikle sig lidt over frysepunktet, hvis forholdene tillader, at overfladetemperaturen på veje eller fortove forbliver koldere end luften. Dette sker ofte i løbet af:

• Tidlige morgener eller sene aftener, når temperaturen falder hurtigt
• Strålingsafkøling efter solnedgang, især under klar himmel
• Dræning af kold luft i dale eller lavtliggende områder
• På broer og viadukter, som afkøles både oppefra og nedefra og har tendens til at fryse tidligere end almindelige veje.

Det er vigtigt at bemærke, at sort is kan fortsætte selv efter solopgang, hvis skyggefulde områder eller vindforhold forhindrer opvarmning.

Hvorfor er sort is så glat?

Sort is er særlig farlig på grund af sin glatte og ensartede struktur, som mangler de uregelmæssigheder eller den kornede overflade, der findes i sne eller sjap. Det betyder, at

• Dæk og sko har intet at holde fast i
• Der er ingen visuelle signaler (som f.eks. matterede eller strukturerede overflader), der advarer bilister eller fodgængere.
• Pludseligt tab af vejgreb kan ske uden varsel, især under opbremsning eller sving.

Det gør sort is til en af de største årsager til trafikulykker om vinteren, især på ubehandlede eller dårligt vedligeholdte overflader.

Hvad er årsagen til sort is?

Sort is dannes, når flydende vand møder en frysende overflade. Det kan ske under flere forhold:

• Fryser regn eller støvregn: Nedbør falder i flydende form og fryser ved kontakt med en kold overflade.
• Smeltende sne: Tøvejr om dagen efterfulgt af frost om natten kan få smeltevand til at genfryse som et klart islag.
• Tåge eller dug: Fugt i luften kan kondensere og derefter fryse på kolde overflader, især i løbet af natten.
• Udstødning fra køretøjer eller vandsprøjt: I stærkt trafikerede områder kan fugt fra bilers udstødning eller våde dæk samle sig og fryse på allerede kolde veje.

Det mest forræderiske aspekt ved sort is er, at det ofte dannes uden aktiv nedbør, hvilket gør det let at overse under rutinemæssig vejrovervågning.

Sådan forebygger du sort is

Selvom sort is ikke altid helt kan undgås - især under uforudsigelige vejrforhold - er der flere forebyggende strategier, der kan reducere dannelsen af sort is og mindske farerne, især på veje og gangstier.

1. Forbehandling med anti-icing-midler

Den mest effektive måde at forhindre sort is på er at anvende anti-isbehandlinger, før der opstår frostvejr. Dette indebærer typisk spredning:

• Saltvand (saltvandsopløsning)
• Calciumchlorid eller magnesiumchlorid
• Andre kemiske afisningsmidler formuleret til lave temperaturer

Disse stoffer sænker vandets frysepunkt og forhindrer fugt i at binde sig til overfladen og fryse. Forbehandling er især vigtig før forventet frost, let nedbør eller i områder, der er kendt for at fryse hurtigt - som broer og skyggefulde vejbaner.

2. Overvågning af overfladetemperaturer

Da sort is ofte dannes, når vej- eller overfladetemperaturen er under frysepunktet - selv hvis lufttemperaturen er lidt over - er det vigtigt at bruge værktøjer, der overvåger fortovets tilstand, som f.eks:

• Infrarøde sensorer til overfladetemperatur
• Systemer til information om vejvejr (RWIS)
• Vejrstationer på stedet

De giver data i realtid, som hjælper vejpersonale og anlægsledere med at behandle på det rigtige tidspunkt.

3. Forbedre dræning og overfladedesign

Stående vand eller vedvarende fugt øger risikoen for sort is. Forebyggende infrastrukturforanstaltninger omfatter:

• Korrekt hældning og udjævning af veje og fortove
• Drænsystemer til at forhindre vandansamlinger
• Opvarmede belægningssystemer i højrisikoområder (f.eks. hospitalsindgange, fodgængerbroer)

4. Reducer skygge på overfladen

Overflader, der får lidt eller intet sollys i løbet af dagen, er mere udsatte for sort is, da de ikke opvarmes nok til at forhindre genfrysning. Hvor det er muligt:

• Trim overhængende træer
• Undgå at placere strukturer (som f.eks. lydmure), der blokerer for vintersolen, i højrisikoområder

5. Målret mod kendte hotspots

Visse steder fryser tidligere og oftere på grund af mikroklima eller strukturelle forhold. Disse omfatter:

• Broer og overkørsler
• Underføringer og tunneler
• Landlige, skyggefulde eller lavtliggende veje

Hvis man vedligeholder et kort over problemområder og anvender behandlinger forebyggende på disse steder, kan man reducere risikoen betydeligt.