Hagl er fast nedbør, der dannes, når underafkølede vanddråber fryser fast på ispartikler i kraftige tordenvejrsopvinde og vokser til isklumper, der falder ned, når de bliver for tunge til at blive løftet.
Hagl er en formidabel form for fast nedbør, der adskiller sig fra andre isfænomener på grund af sin unikke dannelsesproces og potentiale for betydelig påvirkning. Selv om hagl tilsyneladende er simple isklumper, er de et produkt af kraftig atmosfærisk dynamik i tårnhøje tordenskyer. At forstå hagl indebærer at dykke ned i den indviklede dans af fugt, temperatur og stærke luftstrømme.
Hagl forårsages grundlæggende af robuste opdriftsskyer i store, konvektive skyer kendt som cumulonimbusskyer (tordenvejrsskyer). Disse updrafts er kraftige luftstrømme, der stiger hurtigt fra jordens overflade, drevet af intens opvarmning og atmosfærisk ustabilitet.
Processen begynder, når vanddråber bæres højt op i atmosfæren af disse opvinde og når højder, hvor temperaturen er langt under frysepunktet (0C eller 32F). I disse kolde højder bliver vanddråberne underafkølet, hvilket betyder, at de forbliver i flydende tilstand, selv om deres temperatur er under frysepunktet. Når disse underafkølede dråber kolliderer med en lille iskrystal eller andre kondensationskerner, fryser de øjeblikkeligt og danner et lille isembryo.
Dette isembryo bliver så gentagne gange løftet og tabt i tordenvejrets turbulente updraft- og downdraft-regioner. Mens det bevæger sig, kolliderer det med flere underafkølede vanddråber, som fryser fast på overfladen. Denne ophobningsproces, som kaldes akkumulation, får haglet til at vokse i størrelse. Haglkornet fortsætter med at bevæge sig gennem skyen, hvor det får flere lag is for hver gang, indtil det bliver for tungt til, at opdriften kan bære det, og så falder det til jorden.
Størrelsen på et haglkorn bestemmes primært af flere nøglefaktorer:
Hagl måles typisk ved at sammenligne dem med almindelige genstande (f.eks. på størrelse med en ært, en golfbold eller en softball). Hagl, der måler 2,5 cm (1 tomme) eller mere, betragtes generelt som "alvorlige" og i stand til at forårsage betydelig skade.
Hvis man skærer et stort haglkorn op, kan man ofte se koncentriske lag, ligesom ringene i et løg. Disse lag kan variere i udseende og veksle mellem klar (gennemsigtig) og uigennemsigtig (mælkehvid) is. Denne lagdelte struktur giver fingerpeg om haglkornets rejse i tordenvejret:
Antallet og tykkelsen af disse lag viser, hvor mange gange haglet blev løftet og ført gennem forskellige temperatur- og fugtighedsforhold i tordenvejret, før det endelig faldt ned.
Selv om både hagl og sne er former for frossen nedbør, er deres dannelsesprocesser, egenskaber og typiske betingelser for forekomst forskellige.
I bund og grund er hagl ikke bare frossen regn - det er etprodukt af en turbulent atmosfære, hvor vand, vind og temperatur interagerer i en delikat, men kraftfuld balance. Fra sin lagdelte struktur til sit destruktive potentiale giver hagl et fascinerende indblik i, hvordan et kraftigt tordenvejr fungerer.
Udgivet:
22. maj 2025
Var dette en hjælp?
Alternative navne: